Sharoom & Sanctus – Gag Gag
Skrevet af Kasper Michael de Thurah d. 05. nov, 2009
Sharoom & Sanctus består af Sebastian Larsen og Jack Narek Nikogosian.
Sebastian har siden barndommen lavet musik og skrevet rap tekster, Jack derimod er oprindeligt fra det lille land Armenien og kom til Danmark som 3-årig. Han fik en guitar af sin far og har siden gået meget op i de tekniske aspekter af dét at producere musik.
Sharoom & Sanctus har lavet musik sammen siden 10. Klasse. Det hele startede med et musikprojekt, bestående af en rap-sang og en musikvideo. Det gode samarbejde har levet videre siden, frem til idag, hvor de er klar med deres første single-udgivelse “Gag Gag”.
Sharoom & Sanctus er I den grad 2 unge rappere, som ikke lukker op for gaveposen for sjov. Der bliver på ingen måde lagt fingre imellem, uanset hvem du er og hvor du kommer fra. På deres første singleudspil “Gag Gag” er det således en vis superstjerne som står for skud. Nogle er helt vilde for at høre hende åbne munden og andre vil hellere lukke den igen. Sharoom & Sanctus har deres helt egen idé om hvordan netop dette gøres bedst.
“Vi hørte det én gang og troede ikke vores egne ører. Efter endnu en afspilning hvor vi fik bekræftet hvad vi syntes vi hørte første gang, turde vi simpelthen ikke andet, end at springe på!” Om resten af landet gør det samme julen over, vil tiden vise….


