Drengen som de fleste kender fra Popstars programmerne, er idag blevet voksen. Han bor alene i fødebyen Grenaa på Djursland, hvorfra han uforstyrret driver booking, management i pladeselskabet Idol Inc.
Fra at være manden i midten som konstant var i fokus, har han for en periode valgt at trække sig tilbage og lade andre komme til. Det har også været en vild tur for den unge jyde, siden han første gang trådte ind i rampelyset i 2002.
Som en af de eneste danskere har han i en meget ung alder oplevet udgivelser i hele verden og i flere omgange endda. Undervejs har Jon solgt omkring en million albums & singler under utallige navne og set både for -og bagsiden af medaljen af livet som popstjerne.
Indtil nu er han og folkene i firmaet Idol Inc. den mest succesfulde danske musikvirksomhed i 2009 på live og chartsiden.



