Der sker efterhånden rigtigt mange ting i smilets by og når der er festes igennem er det sjældent uden at Digital Magic på en eller anden måde har en finger med i spillet. Duoen består af de to kæmpetalenter og showmen Atle S & Mark Pé, bakket op af den nye superspændende producer Daniel B. Sammen har de 3 formået at skabe den nye unikke og spændende lyd, der tegner gruppen idag.
Deres fælles passion for elektronisk musik har udviklet sig ekstremt igennem de seneste år og udviklingen tog for alvor fart, da drengene fra Århus valgte at flytte under samme tag. Fra nøglen første gang blev sat i låsen og til nu, har drengenes kreative gener fået frit spil og via deres involvering i det århusianske nattelivet, har deres brand og fester udviklet sig i en sådan en grad, at selv de mest inkarnerede cafégængere er troppet op og har tjekket deres shows ud. Simpelthen fordi ordet på gaden siger at det bliver man nødt til.
Mark Pé er manden bag pulten, der altid sørger for at varme godt op under publikum. Med procenter i blodet og de sprødeste elektroniske vibes, får han altid temperaturen i landets klubber til at stige et par grader, når han dropper sine sublime mix og flexer sine skills bag mixerpulten.
Atle er duoens store entertainer, der altid sørger for at festen rammer kogepunktet. Mange unge vil genkende hans altid glade ansigt fra diverse arrangementer landet over, og som den altid friske rejseguide, efterlades publikummet aldrig i tvivl. Hvis Atle er i huset, er der dømt fest til den sidste går hjem (hvilket oftest er ham selv). Derudeover er han aldrig bleg for at levere en hjælpende hånd i pulten.
I sommeren 2009 joinede Daniel B, en af drengenes venner igennem mange år, som fast producer. Fra deres første professionelle håndtryk blev givet er der bliver brugt tid i studiet næsten hver dag og Digital Magic brandet har fået et kick fremad, da de sammen har kunne forme deres helt eget lyd univers og musikalske legeplads.
African Sound
Gruppens første udgivelse, der også er tracket man hører her på siden, hedder ’African Sound’. Produktionen består primært af afrikanske instrumenter, spædet op med spritnye elektroniske elementer. “African Sound” har allerede fyldt dansegulve på et utal af store danske klubber og spillesteder og gik direkte ind som nr. #4 på Itunes Dance på første dag af deres single release. Hvilket er ret imponerende for en debut udgvelse.
Referencer:
Digital Magic har efterhånden været landet rundt et par gange og undervejs har de fået nogle ret så solide referencer at skrive på cv’et. For at nævne et par af de største har man bl.a. kunne opleve drengene til: Warehouse 77, Nordlys 09’, Club Stöj Tour, Tiger Beats i Ridehuset, Present Aarhus Festival, The Suit, de Officielle Grøn Koncert Afterparties, Morten Breums Album Release Party, Housexy & Ministry Of Sound…
Digital Magic er først lige begyndt deres færd imod DJ stjernerne. Og dette er utvivlsomt kun det første og indledende kapitel i historien om de tre…



